Så mange mænd har ikke sproget, fordi de aldrig har lært det - og ja det er pisse uretfærdigt at kvinderne ofte er den, der skal hjælpe parforholdet i trivsel. Men tag stilling og tag det første skridt hvis du vil have det bedre – i omsorg – og bed så din partner om at tage stilling. Er der villighed fra begges side, til at komme i trivsel i parforholdet? Der er ikke altid en skurk – kun to mennesker, der bruger vidt forskellige strategier og kæmper det bedste de har lært. Men måske tiden er inde til at lære nyt og gøre noget andet?

Postkort: ”Jeg er drænet. Min mand gennem 10 år er ikke den optimistiske mand jeg engang forelskede mig i. Han har set sig sur på livet. Og jeg føler det er mit ansvar, at være den der skaber den gode stemning i hjemmet. Jeg er træt af at han har præget hjemmet med dårligt humør i årevis uden tegn på bedring og jeg er træt af at være den der skal vende alt til det positive. Jeg føler mig magtesløs og i mistrivsel, men prøver at skjule hvordan jeg har det og kæmpe for at holde hovedet oppe for vores børns skyld”

I dette afsnit taler jeg med dygtige Julie Houe om de problemer og dynamikker, vi ser allermest i parforhold. Vi taler om hvordan kan vi begynde at forstå hinanden, ud fra måden vi møder hinanden på? Og hvordan kan vi genfinde medfølelsen og respekten for den anden part, ved at starte med selvomsorg og selvindsigt?

Postkort: ”Jeg synes parforholdet er svært særligt efter vi har fået børn. Vi skændes tit og det er ikke konstruktivt. Min mand kræver 12 timer for sig selv og sover på gæsteværelset, når vi er uvenner og jeg har brug for at kommunikere og IKKE skubbe alt under gulvtæppet. Jeg har det elendigt, når han ikke vil kommunikere. Jeg synes han er barnlig, umoden og en dårlig rollemodel, når han nægter at løse konflikterne gennem kommunikation og bare trækker sig. Hvis ikke vi havde børn sammen, var jeg gået…”

Advarsel: Dette afsnit indeholder beskrivelser af grov vold, kidnapning og dødstrusler.

Hvad gør man, når systemet, der skulle beskytte en, svigter? Hvordan tager man sig mod til at anmelde lovovertrædelser, hvis politiet kæmper imod din ret til at anmelde og du i forvejen er i dyb krise. Manja Aarslev fortæller i disse to afsnit, om hendes egen historie med stalking, grov vold, kidnapning og en henrettelsessituation og om de svigt hun oplevede fra systemet, da hun var i sits livs værste krise. Desuden giver hun sine råd til andre ofre og bruger nu sit arbejdsliv, på at hjælpe andre, i lignende situationer.

Postkort: ”Så blev jeg sygemeldt fra mit job. Intet hjælper, han finder mig altid igen. Jeg lever et liv i frygt. Jeg forstår ingenting længere. Den eneste kommentar, jeg bliver mødt med: Kan hun bevise det”

Postkort: ”Jeg har netop anmeldt min eks for overgreb. Jeg troede, han skulle være far til mine børn. Men. Han forgreb sig på mig, og med den erkendelse starter nu den kamp, som allerede har varet i knap 4 år. Frygter hver dag, at han finder mig. Jeg har fået nok, og jeg er ikke den svage person, som han har gjort mig til. Han overskred alle mine grænser, men jeg bliver stadig mødt med, at jeg kan fremstå forkert, fordi jeg har anmeldt ham”

Advarsel: Dette afsnit indeholder beskrivelser af grov vold, kidnapning og dødstrusler.

Hvad gør man, når systemet, der skulle beskytte en, svigter? Hvordan tager man sig mod til at anmelde lovovertrædelser, hvis politiet kæmper imod din ret til at anmelde og du i forvejen er i dyb krise. Manja Aarslev fortæller i disse to afsnit, om hendes egen historie med stalking, grov vold, kidnapning og en henrettelsessituation og om de svigt hun oplevede fra systemet, da hun var i sits livs værste krise. Desuden giver hun sine råd til andre ofre og bruger nu sit arbejdsliv, på at hjælpe andre, i lignende situationer.

Postkort: ”Jeg er falsk anklaget for psykisk vold og overgreb på mine børn, jeg er frikendt i retten, men må stadig ikke se mine elskede børn. Systemet siger, ”beklager vi har travlt”, alt imens mit og børnenes liv bliver revet fra hinanden. Hvor er det system, der skulle have børnene i fokus?”

Link til Club Eline, Online, ambulant rådgivning for stalking og voldsudsatte: https://www.club-eline.dk/

Hvordan hjælper man bedst, som pårørende? Hvad gør man af sine frustrationer og desperation over, at man ikke kan få sine kære til at gå fra et menneske, der skader dem? Hvornår er man udsat for seksuel vold og er der altid seksuel vold i psykisk voldelige relationer?

Postkort: ”Mine veninder og min psykiater siger jeg er udsat for psykisk vold, men jeg er jo ikke bange for ham. Er jeg blind? Jeg ved meget om dynamikker og strategier og jeg føler egentlig at min mand er sød nok, men samtidig føler jeg mig ulykkelig og uelskelig”

Postkort: ”På 13. år kæmper jeg med diskussioner om sex med min mand. Ærlig talt, så gør jeg det for hans og husfredens skyld – jeg tager ofte ’en for holdet’. VI har gået i terapi af flere omgange og jeg har prøvet at forklare ham, at min lyst ikke er som en knap man kan slå til. Han siger ting som, ’engang havde du altid lyst’, ’jeg vil bare have en kone der har lyst til mig’. Jeg prøver og kæmper. Han har tidligere udtalt, at det ikke er så afgørende om jeg har lyst, så længe han får noget ud af det. Han har en enkelt gang voldtaget mig under bruseren. Det synes han er hårdt jeg siger, men jeg har aldrig fået en undskyldning. Er jeg snerpet eller oplever jeg seksuel vold?”

I dette afsnit taler jeg med Sophie Buch om hvordan det kan være svært at selv at se, når man er i psykisk vold. Hvordan man kan blive handlingslammet og skubbet så langt væk fra sig selv, at man bliver i tvivl om sin egen virkelighed.

Postkort: ”Jeg sidder og græder, lammet udenfor min datters dør. Hun skriger fordi hun ikke kan sove og hendes far igen har skubbet hende ned i sengen. Jeg ved jeg ikke kan blive, men jeg kan heller ikke gå…”

I dette afsnit tager vi igen afsæt i selvkærlighed. Hvordan kan du stå op for dig selv, ved at gå med dit hjerte og din mavefornemmelse? Hvordan kan du tage ansvar for dine egne beslutninger og den du er? Hvordan det, at gøre de svære ting, som at forlade sit forhold, sige nej til usunde relationer, eller bruge NEJ som en hel sætning, kan være med til at fylde på din selvkærlighedsbeholder.

Postkort: ”Jeg føler meget lidt kærlighed for min mand. Han vil gøre alt for mig og vores fælles søn, men er samtidig humørsyg, bliver nemt vrede og overtager alle samtaler. Jeg har altid været i tvivl om vores forhold, men blev gravid efter få måneder. Jeg går og håber på, at min mand er mig utro så jeg kan have god samvittighed med at forlade ham. Samtidig ved jeg jo godt at jeg selv valgte at få barn sammen med ham, så jeg ligger som jeg har redt. Hvor meget skal jeg gå på kompromis med mig selv, for at beholde den kernefamilie, jeg selv har været med til at skabe?”

Postkort: ”Jeg tror ikke på monogami, så jeg er i et semi-åbent forhold med min mand. Men alligevel føler jeg mig nedværdiget, når han fortæller om alle de lækre kvinder han møder og de fantasier han har om andre. Jeg er i tvivl om, om det skader mere end det gavner, men er samtidig overbevist om, at monogami ikke er realistisk i et forhold.”

I dette afsnit dykker jeg sammen med forfatter og mentor Nicole Albæk ned i hvordan vi kan lære at elske os selv. Hvordan vi, ved at forstå vores egne overbevisninger, handlemønstre og (mangel på) selvkærlige handlinger, kan tage ansvar for hvordan vores eget liv udspiller sig.

Postkort: ”Jeg er i dilemma. Hvad gør jeg, når jeg pludselig mærker, at det slår gnister i mødet med en anden, når jeg er i et forhold på 3. år. Det føles næsten som om der er mere mellem himmel og jord i mødet med den nye og jeg har kun en gang før oplevet noget lignende. Men min kæreste er den bedste mand og han elsker mig over alt på jorden. Vi er et rigtig godt match. Skal man opgive alt det man allerede har, for det ukendte og det der slår gnister?”

”Du kan kun blive til noget større med sammen med et andet menneske, hvis begge parter får lov til at have den størrelse, de har” – Nicole Albæk