Episodes

  • Hvad ved Magnus Heunicke om mandeidealer?
    Jun 30 2025

    Tre aktivistiske lobbygrupper skal kortlægge "manosfæren" for ligestillingsminister Magnus Heunicke. Den mondæne feminisme tager sig godt betalt, og konklusionen er givet på forhånd. Ministeren advarer mod drenges urealistiske mandeidealer. Det vil slynglerne ikke finde sig i.

    Show more Show less
    48 mins
  • DR fodrer danskerne med ønsketænkning om krigen i Ukraine
    Jun 19 2025

    Krigen i Ukraine raser videre på fjerde år, og det samme gør nyhedsdækningen. Her skiller DR sig ud som leverandør af det, der højst kvalificerer til kvarte sandheder. Vi tager en snak med medieanalytiker Uffe Kaels Auring, der har påtaget sig den utaknemlige opgave at gennemgå public service-kanalens metoder. Det ser ikke godt ud for DR's journalistiske troværdighed.

    Show more Show less
    49 mins
  • Politik og journalistik - en lukket fest
    Jun 4 2025

    Hans Engell har fået en hæderspris. Det synes Lars Kaaber og Andreas Karker er fuldt fortjent. En podcast og en snak med Hans Engell om politikere og journalister på Christiansborg i gamle dage og om nutidens borgerlige opposition.

    Show more Show less
    34 mins
  • Lapper eller løsninger - ministeren svarer
    May 28 2025

    Færre asylansøgere kommer til, flere udviste og afviste sendes ud, og mange udlændinge er i arbejde. Mette Frederiksens udlændingeminister Kaare Dybvad Bek er ikke utilfreds med hverken sig selv eller regeringens resultater. Hør samtalen mellem Andreas Karker, Lars Kaaber og ministeren. Er han én i den lange række af lappeløsnings-ministre, eller står han fadder til de rigtige løsninger? Døm selv.

    Show more Show less
    47 mins
  • Op ad bakke for de blå
    May 22 2025

    Afslutningsdebatten i Folketinget viste en statsminister Mette Frederiksen i fuld kontrol. Den borgerlige opposition har en vilje til at levere et fælles alternativ, men der er langt igen, før Mette Frederiksen behøver at frygte, at hun ikke også efter næste valg kan kalde sig statsminister i Danmark. LA's stedfortrædende politiske leder Sólbjørg Jakobsen fortæller hemmeligheder om blå bloks næste skaktræk.

    Show more Show less
    55 mins
  • Det er midnat nu i Europa
    May 21 2025

    Bent Meier Sørensen er opvokset i et præstehjem, men kom så på universitetet og blev professor. Undervejs mistede han fornemmelsen for, hvem han var og gav sig ligesom alle de andre til at kritisere den overleverede kultur uden at sætte noget andet i stedet. Nu betaler han tilbage med en både lærd og underholdende bog om sine egne fejltagelser og eliternes grænseløse normer.

    Dagens gæst er Bent Meier Sørensen, ph.d. og professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School. Han blev i 2016 kritiseret for at forestå afsyngelsen af højskolesangbogens "Den danske sang er en ung, blond pige" forud for et møde med undervisere og studerende. Det skabte offentlig virak, da en kvindelig underviser med anden etnisk baggrund følte sig krænket, hvorefter CBS' vice-institutleder undskyldte.

    Nu kommer så svaret i form af et langt og indgående essay om europæiske kulturhistorie med titlen "De grænseløse - hvorfor den europæiske civilisation tabte sin modstandskraft, og hvordan vi genvinder den", som er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag.

    I denne samtale reflekterer bogens forfatter over, hvordan den vestlige civilisation kan siges at være i opløsning og befinder sig i et et slags ingenmandsland, præget af såvel digitalisering, afkristning og manglende tro på gamle sandheder. En udvikling, der har ført europæerne ud i tiltagende tomhed.

    Samtalen spænder fra Paulus over Nietzsche og Foucault til sangskrivere som Kim Larsen og Thomas Helmig. Særligt Helmig er ifølge professoren budbringer af en vigtig profeti. Spørgsmålet er blot, om vi tør tro på den.

    Show more Show less
    59 mins
  • Et sammenstyrtende Europa
    May 20 2025

    Individualiseringen af snart sagt alting truer den europæiske civilisation. De europæiske eliter har så travlt med Mig, Mig og Mig. Det er blevet tid til at vinke farvel til den selvfede tidsånd og trække på tidligere erfaringer. Journalist, forfatter og rådgiver Bo Heimann mener, at normløsheden er gået amok. Han taler med Mikael Jalving om sin nye bog.

    Show more Show less
    44 mins
  • Jeg tror ikke på integration
    May 15 2025

    Den iranske indvandrerkvinde Roya Moore har opgivet troen på, at muslimer vil integrere sig i Danmark. Det går den forkerte vej, fortæller hun. Flere og flere bliver religiøse. Flere og flere forkaster frihedstanken og foretrækker den islamiske kollektive tilværelse adskilt fra det danske samfund. Kløften mellem deres værdier og vores er for stor, mener hun.

    Show more Show less
    50 mins