Katten i Sækken Podcast By Radiofolk.dk cover art

Katten i Sækken

Katten i Sækken

By: Radiofolk.dk
Listen for free

About this listen

I magasinprogrammet “Katten i Sækken”, tager vi dig med ned i folkemusikkens maskinrum, og op på spillefolkenes pulterkamre. Her finder du ny cd’er og interviews med branchefolk og folkemusikere i alle aldre, vi har de unikke live-indspilninger fra bl.a, Tønder Festival og Musik over Præstø Fjord, og reportager fra folkemusikkens brændpunkter.Copyright 2025 Radiofolk.dk Music
Episodes
  • Katten i Sækken #140 - Juni 2025
    Jun 22 2025

    Så blev det midsommer i Danmark, nætterne er lyse og fuglene synger dagen lang – men de ved jo selvfølgelig heller ikke en dyt om at verden er af lave med krige og internationalt politisk kaos.

    Lige nu har vi en dansk violinist og rigsspillemand på turné rundt i USA med et repertoire bestående af dansk folkemusik. Vi fangede ham på en telefon i Detroit Lufthavn, hvor han var mellemlandet på vej fra Minnesota og til New York City, bare et par dage efter at to lokale demokratiske politikere var blevet skudt i netop Minnesotas ’hovedstad’ Minneapolis. Vi spurgt ham om hvad han egentlig laver i et tydeligvis splittet og politisk ustabilt USA netop nu. Er han simpelthen landet det forkerte sted på det forkerte tidspunkt? Hør hvad han svarer senere her i podcasten...

    Og så har vi godt nyt fra projektet Ø-Guld – Folkemusik i Danmark som vi er i fuld gang med at virkeliggøre i samarbejde med bl.a. Musik over Præstø, Folk for Folk i Svendborg, Det Kgl. Bibliotek og Folkemindesamlingen og ikke mindst med Øernes Kunstfond.

    Og endelig har vi masser af ny og fantastisk musik fra den frodige danske folkemusikscene.

    Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.

    Show more Show less
    1 hr and 4 mins
  • Katten i Sækken #139 - Maj 2025
    May 13 2025

    Det er forår i Danmark og vi nærmer os festivalsæsonen med raske skridt. I dagene 6. – 8. juni afholdes f.eks. Halkær Festival i Himmerland, og dér har man som altid fokus på økologisk mad, naturvandring og roots og folkemusik.

    I den samme weekend afholdes festivalen Ild i Gilden i Kamstrup lige uden for Roskilde. Her præsenterer en spritny arrangørgruppe med rødder i bl.a. ROD og FOD, en festival hvor man som deltager i høj grad er med til at skabe stemningen selv med jamsessions, dans og meget mere. Vi har haft en telefon i gennem til Irland for at tale med Ida Andersen fra Ild i Gildens nye arrangørgruppe. Få mere at vide om de to festivaler lidt senere her i podcasten.

    I starten af maj måned var vi i Aarhus på Spot Festival hvor vi bl.a. fik en snak med Ulla Bendixen og Martin Ottosen fra projektet Stemmer i Voks som lige nu er aktuelle med et album, hvor de blander ny akustisk og elektronisk musik med gamle voksoptagelser fra starten af det 20. århundrede.

    Og så har vi som sædvanligt masser af nyheder og ny musik fra den danske folkemusikscene lige nu.

    Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.

    Show more Show less
    54 mins
  • Katten i Sækken #138 - April 2025
    Apr 21 2025

    Det er forår i Danmark og i den her udgave af folkemusikpodcasten Katten i Sækken skal vi bl.a. høre om et nyt album som det dansk-svenske chamber folk band, Stringflip, udgiver i disse dage.

    Vi dykker også ned i hvordan det kan være at det alligevel bliver muligt at opleve syv særligt udvalgte danske og et norsk folkband på Tønder Festival, under overskriften Folk Spot Denmark, i år.

    Vi havde ellers fået at vide af Rasmus Wehner fra Spot Festival at eksportprojektet, som i mange år havde været et succesrigt samarbejde mellem Spot Festival og Tønder Festival, var lagt i graven, efter at Statens Kunstfond havde meddelt at man ikke længere ville støtte det. Men så skete der noget uforudset.

    Vi har også været til 50års jubilæum hos det sydsjællandske spillemandslaug, De Dysted Spillefolk. Her mødte vi laugets formand siden 2004, violinist Palle Frits Nielsen, og en af hans kollegaer, harmonikaspiller Henrik Petersen, som har været med lige siden begyndelsen. Det er ham du hører i starten af podcasten. Jeg spurgte de to veteraner om hvordan man holder liv i sådan et spillemandslaug i 50 år. Hør interviewet sidst i podcasten.

    Og så har vi naturligvis masser af nyheder og ny musik fra den danske folkemusikscene, ganske som vi plejer.

    Podcasten Katten i Sækken udgives af RadioFolk.dk som bl.a. støttes af Spot Festival, genreorganisationen Tempi, og ikke mindst af Statens Kunstfond. Tak for det! Tusind tak også til de dedikerede lyttere som benytter lejligheden til at gå ind på vores hjemmeside www.radiofolk.dk og støtte os dér.

    Show more Show less
    1 hr and 11 mins
No reviews yet