
Overraskende fund: Det stof, der gør dig klar til kamp om dagen, renser også din hjerne om natten
Failed to add items
Sorry, we are unable to add the item because your shopping cart is already at capacity.
Add to Cart failed.
Please try again later
Add to Wish List failed.
Please try again later
Remove from wishlist failed.
Please try again later
Adding to library failed
Please try again
Follow podcast failed
Please try again
Unfollow podcast failed
Please try again
-
Narrated by:
-
By:
About this listen
Følelsen af at være klar til kamp, populært kendt som 'fight or flight'-responset, bliver aktiveret af signalstoffet noradrenalin og er afgørende for vores evne til at klare pressede situationer.
Overraskende viser vores nye studie, at noradrenalin ikke kun er vigtigt for at holde os på dupperne om dagen. Det spiller også en helt afgørende rolle om natten, når kroppen renser hjernen for affaldsstoffer.
Studierne er udført på mus, men der er god grund til at antage, at det også gælder for mennesker. I denne artikel vil jeg forklare, hvordan det hænger sammen. Vi starter ved hjernens vaskemaskine, der kører, mens du sover:
Cellerne i vores krop er konstant i fuld gang med at nedbryde stoffer til næring og byggematerialer, som bruges til at holde kroppen ved lige.
Men ligesom på en byggeplads er der spildprodukter, der ikke kan bruges af cellerne, og som kroppen bliver nødt til at komme af med, for at de ikke skal ophobe sig. Det er for eksempel salt, overskydende vand og ødelagte celler.
Det er kroppens netværk af lymfekar, der opsamler affaldsstofferne og transporterer dem til lymfeknuder, hvor de bliver nedbrudt.
Men vores hjerner har ingen lymfekar. Det har derfor i lang tid været lidt af et mysterium, hvordan hjernen - et af de allermest aktive organer i vores krop - kommer af med sit affald.
For få år siden løste et hold af forskere mysteriet, da de fandt ud af, at hjernen har sin egen vaskemaskine: det glymfatiske system.
Det glymfatiske system virker ved, at hjernevæske, også kaldet cerebrospinalvæske, langsomt strømmer igennem hjernevævet og skifter den affaldsholdige væske, der omgiver hjernecellerne, ud med ny, ren hjernevæske.
Denne proces kan dog kun foregå, når vi sover.
Grunden til, at hjernen ikke bliver renset i løbet af dagen, er formentlig, at det glymfatiske system fungerer lidt ligesom, når skraldemændene rykker ud tidligt om morgenen. Hvis myldretidstrafikken blev blokeret af skraldebiler og containere, ville det betyde kaos og sure miner.
I stedet gør skraldemændene deres arbejde på tidspunkter, hvor det er til mindst mulig gene.
På samme måde sender det glymfatiske system sin rensende væske gennem hjernen, imens vi sover, og ikke når vi er vågne og har brug for konstant at reagere på indtryk og træffe hurtige beslutninger.
Men hvordan kommer noradrenalin så ind i billedet?
Når vi falder i søvn, begynder langsomme bølger af noradrenalin at skylle ind over vores hjerne med en ny bølge cirka hvert 50. sekund.
En af noradrenalins effekter er, at det får blodårerne til at trække sig sammen. Noradrenalin virker derved lidt som en dirigent, der får alle blodårerne til at trække sig sammen synkront.
Blodårernes rytmiske sammentrækning når noradrenalin-niveauet er højt, og deres udvidelse når noradrenalin-niveauet er lavt, virker som en pumpe, der sender hjernevæsken rundt i systemet, så hjernevasken bliver aktiveret.
Blodårernes pumpebevægelse sker kun i det søvnstadie, vi kalder non-REM søvn, der er den dybe form for søvn. Det er altså i den dybe non-REM søvn, at kontakten til hjernens vaskemaskine bliver tændt og hjernevæske-pumpen virker optimalt.
Modsat non-REM søvn er REM søvn, hvor de fleste drømme foregår, og hvor hjerneaktiviteten minder mere om det, man ser i den vågne hjerne.
Både når vi sover REM søvn, og når vi er vågne, er blodårernes bevægelser meget begrænsede, og der er slet ikke den samme pumpeaktivitet som under non-REM søvn.
Vi kom frem til opdagelsen af nordadrenalinens rolle i hjernens natlige udrensning ved at se på, havde der sker i hjernerne på sovende mus. Særligt én bestemt metode blev afgørende for vores fund, nemlig metoden 'fiber photometry'.
Med denne metode kan man måle mængden af et signalstof inde i hjernen ved hjælp af lys, der bliver s...
No reviews yet