• Skal hjernerystelse være et neurologisk speciale i Danmark? Med professor Jørgen Feldbæk Nielsen
    Jul 14 2025

    Patienter med længerevarende symptomer efter hjernerystelse bør være en del af den neurologiske specialeplan i Danmark, mener Jørgen Feldbæk Nielsen, der er professor og forskningsleder på Hammel Neurocenter. I samtalen fortæller han, hvorfor han mener, at hjernerystelse bør høre under neurologien, hans tanker om GAIN-projektet, sygdomsopfattelser, begrebet funktionelle lidelser, og hvorfor hjernerystelse ikke er en hjerneskade i hans optik.

    Show more Show less
    33 mins
  • Knytnæveslaget - interview med radiovært og mememager Sebastian Lynggaard
    Jun 27 2025

    Sebastian Lynggaard drønede rundt i hamsterhjulet som karrieremand i jakkesæt, indtil en knytnæve i en baggård slog hans liv ud af kurs i 2019.

    I afsnittet taler vi om at ligge på sine forældres sofa i et år og blive overvældet af ensomhed og mindreværd og ønsket om en ny retning i livet. Om hvor svært det er at kommunikere en hjernerystelse til andre, og hvordan den påvirker hans kontakt med verden og andre mennesker i dag.

    Show more Show less
    28 mins
  • Cykelstyrtet - interview med sanger og musiker Astrid Engberg
    Jun 27 2025

    Sanger og musiker Astrid Engberg styrtede som 19-årig i 2006 på sin cykel og fik en livsomvæltende hjernerystelse, som stadig påvirker hendes liv i dag. I afsnittet taler vi om at være på vej ud i livet og miste alt. Om at leve med døden tæt på og være mere alene end de fleste på et helt liv. Hvordan hun hver dag insisterer på at være nærværende i en verden, der går hurtigt, når man har et hovedtraume - og om at finde lykken som menneske, kunstner og mor i et liv med kroniske smerter.

    Show more Show less
    44 mins
  • En gordisk knude i almen praksis - interview med praktiserende læge Erik Hein
    Jun 20 2025

    For læge Erik Hein har patienter med længerevarende symptomer efter hjernerystelse været en biomedicinsk uforklarlig gåde. Først da han blev pårørende, anerkendte han, hvor invaliderende en hjernerystelse kan være.

    I afsnittet taler vi om hans tidligere fordomme, “neurotiske hystader”, de pressede vilkår i almen praksis, manglende henvisningsmuligheder for patientgruppen og ulighed i sundhed. Om den praktiserende læges rolle som præst snarere end kliniker, tillidsforholdet i den hippokratiske ed - og hvordan hans kliniske blik på patienter med usynlige og umålbare symptomer er blevet mere åbent og tillidsfuldt.

    Podcastserien er tilrettelagt og produceret af Anne Sofie Hoffmann Schrøder i samarbejde med Dansk Center for Hjernerystelse, og den udgives af Dansk Center for Hjernerystelse med støtte fra Offerfonden.

    Show more Show less
    40 mins
  • Hjerner på tværs (del 2) - med Peter Øvig, Anders Langballe og Anders Frimann
    May 27 2025

    I dette særafsnit af podcastserien “En Rystet Verden” taler Anne Sofie Hoffmann Schrøder med Peter Øvig Knudsen, der 2017 blev ramt af en svær psykotisk depression, journalist Anders Langballe, der i 2018 fik to livstruende blodpropper i hjernen, og forfatter Anders Frimann, der i 2020 udviklede paranoid skizofreni.

    Sammen undersøger de på tværs, hvordan deres hjerner blev ramt af skader og lidelser, deres behandling i sundhedsvæsenet, hvordan det er at miste og finde et sprog for den ofte ubeskrivelige verdensomvæltning inde i hjernen, at navigere i en ny identitet, i sit kærlighedsliv og på arbejdsmarkedet og deres tanker om debatten om diagnosekultur, sårbarhed og generationsforskelle.

    I det her afsnit taler vi om selvmord. Er du, eller nogen du kender, selvmordstruet, så vid, at du kan få hjælp. Ring til Livslinjen på 70 201 201.

    Podcastserien er tilrettelagt og produceret af Anne Sofie Hoffmann Schrøder i samarbejde med Dansk Center for Hjernerystelse, og den udgives af Dansk Center for Hjernerystelse med støtte fra Offerfonden.

    Show more Show less
    41 mins
  • Hjerner på tværs (del 1) - med Peter Øvig, Anders Langballe og Anders Frimann

    59 mins