Børn i Bagagen

By: Caroline og Pelle Hvenegaard
  • Summary

  • I podcasten "Børn i Bagagen" rejser Caroline og Pelle Hvenegaard ud i verden med deres datter Ukhona - og deler det hele med dig. Det er en podcast, der handler om at rejse på egen hånd med et barn. Det handler både om alle glæderne, men også om de mange besværligheder, der kan være, når man selv skal bestille hoteller, billetter osv, og når der ikke er en all inclusive buffet og bamseklub med legekammerater. Podcasten vil være fyldt med masser af inspiration, og samtidig giver de deres oplevelser, erfaringer og gode råd videre. Caroline og Pelle har altid rejst utrolig meget, en ting de er blevet ved med efter de fik datteren Ukhona, som allerede her inden podcastens begyndelse som 5-årig har været i 19 forskellige lande. Derfor har de allerede en masse rejseoplevelser i bagagen, og i de fleste afsnit, kan de slet ikke lade være med at tage lytteren med rundt i verden på nogle af alle de mange andre rejser, de har haft. Det betyder også, at man ikke behøver at have små børn, eller have interesse for det ene sted de er henne i den enkelte podcast for at lytte med.


    I de første fem afsnit er familien i Italien ved Comosøen og i Toscana, og efterfølgende går turen til Mallorca. Herefter venter Bornholm, Portugal og hvad der nu åbner derude...

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Buffidrengen ApS
    Show more Show less
Episodes
  • Sydafrika rejse 2 - del 2 - Hermanus "Spidsen af Afrika og en håbløs boligjagt"
    Apr 23 2025
    "Jeg hader, når man ikke har nogen plan!" - sådan siger Ukhona, da vi er på vej til Hermanus, en, hvad der viser sig at være, rigtig skøn by på sydkysten af Sydafrika. Vi har simpelthen besluttet os for ikke at booke et sted at bo på forhånd, da vi med et romantisk tilbageblik tænker på de mange gange, hvor vi på rejser før Ukhona blot har fundet et sted at bo, når vi er nået frem. Det bliver dog ikke helt så romantisk og eventyragtigt som vi havde forestillet os, for enten er værelserne feste, har ingen udsigt til havet eller også koster de spidsen af en jetjager. Vi ender med uden held at hakke rundt og se det ene sted efter det andet, hvorefter vi bliver reddet af AirBnB. Midt i Hermanus ligger en kæmpe hval i papmache i størelse én til én, da byen primært er kendt for, at man fra den smukke sti langs klippekysten kan se masser af hvaler direkte fra land. Vi er dog udenfor sæsonen, så her er ingen hvaler, men byen vokser alligevel på os, og vi bliver længere end planlagt. Det bliver også til et besøg på Afrikas sydligste punkt, Kap Agulhas. Det er sjovt at stå der mindre end et år efter vi stod på toppen af kontinental Europa oppe ved Nord Kap. Glæd dig til at komme med ned på spidsen af Afrika - go' lyttelyst!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Show more Show less
    32 mins
  • Sydafrika rejse 2 - del 1 - Cape Town "Tilbage til verdens fedeste by!"
    Apr 16 2025
    Vi starter turen med at hive vores venner en tur op på Lions Head. De er absolut ikke vandretyper, og vi husker turen som værende en del mindre strabadserende, end den i virkeligheden er. Vi skyder på en time op og tre kvarter ned, da vi skal sælge den. I virkeligheden tager den over fire timer, og tager i den grad pusten fra vores venner - MEN de gennemfører og alle nyder den fantastiske udsigt og den glæde, det er at gennemføre noget krævende. Desværre må Caroline rejse hjem til Danmark allerede efter et par dage, da hendes far ligger for døden. Det gør noget ved humøret at Caroline er væk og at morfar ligger for døden, men Ukhona og Pelle formår alligevel at få nogle svært pakkede og oplevelsesrige dage med deres venner i den magiske by i bunden af Afrika. Vi får besøgt både Table Mountain, får set pingviner og giga hamstrelignende dyr, der klatrer i træer!!. Vi bader i det iskolde Atlanterhav, har det sjovt i verdens mindste vandland og tager ned på Kap Det Gode Håb, hvor vi besøger det fineste lille museum om mennesket oprindelse. Her opdager Ukhona, at alle mennesker på jorden stammer fra Afrika, og at det faktisk ikke er så længe siden, at vi er vandret ud i verden fra det smukke kontinent. Slutteligt genforenes vi med Caroline, der kommer retur efter at have taget en fin og rørende afsked med sin far. Go' lyttelyst!!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Show more Show less
    42 mins
  • Colombia - del 5 - Cartagena og Rincon del Mar "Magiske Caribien og et virkelig dovent dovendyr"
    Apr 9 2025
    En dag går vi igennem en lille park i den farverige og larmende caribiske by Cartagena, og oppe i et træ sidder der simpelthen et dovendyr. Det er på vej fra et træ til et andet, og det går simpelthen så langsom. Først dreje hovedet heeelt langsomt. Så række en arm ud heeeelt langsom. Så trække den arm tilbage heeelt langsom igen og igen og igen. Det var SÅ sjovt og fascinerende at stå og kigge på, og vi endte med bruge en time på at se den komme fra en gren til en anden. Det dragende show i slow motion stod i stor kontrast til Cartagena, der er fuld af farver, musik og masser af liv. Det er en meget turistet by, men bevæger man sig lidt udenfor bymidten, så kan man sagtens finde lidt ro, og ellers kan man tage på en dagstur ud på en af de mange øer, der ligger cirka en times sejlads fra byen. Her kan man slappe af med hvide sandstrande, tyrkisblåt hav, snorkling og massage - så det gjorde vi selvfølgelig. I den anden ende af oplevelsesspektret besøger vi den fineste NGO, Fundacion Pescador Letras, der driver en skole midt i en meget fattig fiskerlandsby, der er præget af vold og liv, der er svære at leve. Det var dejligt at opleve et sted, der med få midler skaber lys i mørket. I det her spækkede afsnit tager vi jer sørme også lige med til den lille perle Rincon del Mar tre timer syd for Cartagena, og så besøger vi verdens fedeste kunstnerhjem. Go lyttelyst!

    Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

    Show more Show less
    42 mins
adbl_web_global_use_to_activate_webcro768_stickypopup

What listeners say about Børn i Bagagen

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.